100%  dansk virksomhed  30 dages fuld returret på lagervarer  Her kan du handle med EAN  Personlig kundeservice, ring til os: 86 60 37 20  


DR


Os der er vokset op med Fjernsyn for dig, vi kender “Tivertifald” og “Pænt Farvel”!
Vi elsker Anna & Lotte, Kaj & Andrea og Bamse, Kylling & Ælling.
I generationer har DR underholdt børn og med den øgede fokus på at få børn væk fra iPad, telefoner og fjernsyn, er det kun naturligt at skærmtroldene flytter ind på stuerne i institutionerne.

 

Der er mange timers leg og indlæring i hånddukkerne fra DR - de kan fx hjælpe med at sætte ord på de ting børn eller pædagoger har svært ved at tale om. De kan skændes og blive gode venner igen, trøste og synge og måske endda opføre et lille skuespil. Ud over hånddukkerne fås de fleste DR dukker også som beanbag dukker - sjove gumpetunge dukker til leg og hygge.

 

DR dukkerne er også kommet som spil, fx. “Bamse har gemt sig” til de mindste og vendespil med Bamse eller Cirkeline til de lidt større børn.