FAQ om gynger hos Nikostine

"En gynge er ikke bare en gynge. Hos Nikostine finder du et af branchens største sortimenter inden for gynger, i det vi leverer gynger fra mange forskellige producenter."

FAQ om gynger hos Nikostine

En gynge er ikke bare en gynge. Hos Nikostine finder du et af branchens største sortimenter inden for gynger, i det vi leverer gynger fra mange forskellige producenter. Ved at skifte mellem forskellige gyngesæder, kan vi levere gynger som passer alle – lige fra baby, til det store voksne legebarn. Ud over klassiske gyngestativer med sikkerhedssæder eller dækgynger, så findes der også de sjove bæverhalegynger og de store fugleredegynger. Bliver det for kedeligt med et almindeligt gyngestativ anbefaler vi girafgyngen, hvor man kan blive gynget virkeligt langt omkring eller de store gyngesystemer, hvor gyngerne placeres i en fem- eller sekskant, så børnene gynger ind imod hinanden og mange børn kan gynge samtidigt.

For nyligt udgav vi en artikel omkring vigtigheden af træning af sanser og motorik på vores blog. Derfor kommer her nu lige en lille FAQ vedrørende vores gynger – med svar på de mest almindelige spørgsmål om gynger.

1. Hvorfor er det godt for børn, at gynge?

Det er godt for børn, at gynge og/eller rutsje, da de ved fødsel ikke er helt færdigudviklet i deres motorik, balance og sanser, og det kan gyngeturen hjælpe med. Derfor er det rigtig vigtigt, at børn får muligheden for, at udfolde sig og på den måde udvikle deres sanser, motorik og balance.

Gyngestativ m 4 gynger

Der er mange måder, hvorpå man kan hjælpe børnene på vej til en bedre motorik og balance. Læs mere herom i indlægget: Gynger, Indlæring og Koncentration på vores blog.

2. Er der nogle sikkerhedsregler, som skal overholdes ved et gyngestativ?

Der skal ikke være nogen tvivl om, at sikkerheden på en legeplads skal være i top, så børnene trygt og sikkert kan få lov, at lege og udfolde sig.

Når man taler sikkerhed er der mange forhold der er vigtige, at have i tankerne med hensyn til gynger. Men der er specielt 4 vigtige ting man bør holde specielt øje med:

  • Bevægelige åbninger skal være min. 12 mm, så børnene ikke får fingrene i klemme.
  • Faldhøjden på legeredskabet skal være max. 3 m og man bør, hvis den overstiger 1 m have et støddæmpende underlag (eks. faldgrus, gummiunderlag, gummifliser osv.)
  • Et almindeligt gyngesæde skal sidde min. 35 cm over jorden/underlaget, så man undgår, at få gyngen i nakken, hvis man falder af. Hvis der er tale om dækgynger eller fuglereder o. lign. er højden min. 40 cm over jorden.
  • Det er selvfølgelig altid en god ide, at undgå rust i sine konstruktioner

Derudover er det en god ide, at lave plads omkring gyngen specielt med faldunderlaget. Hvis faldunderlaget er grus eller barkflis, så skal underlaget strækkes min. 2,25 meter ud til siderne. Med en sædebredde op til 50 cm skal bredden af faldunderlaget være min. 1,75 meter.

Der må dog højest hænge 2 gynger på samme overligger og aldrig med et svingtov.

For alle former for legetøj gør det sig gældende, at åbninger skal være enten mindre end 9 cm eller større end 23 cm.

Man kan se meget mere om generelle love/regler for legepladser her:
Lov om produktsikkerhed fra Retsinformation

3. Er der noget man selv kan gøre vedrørende sikkerheden på legepladsen?

Det er altid en god ide, at man selv holder øje med sikkerheden, så hvis der skulle være noget, så bliver det opdaget, uden et uheld.

Alt bliver slidt med tiden/intet holder evigt og sådan er det jo desværre også med legepladser. Men lav et rutinetjek og gennemgå jeres legeplads og så er man også bedre til selv, at opdage, hvis noget skulle være i stykker o. lign.

I kan selv holde øje med sikkerheden på en nem måde:

  1. Gå en daglig runde med inspektion af jeres legepladsredskaber (så der ikke ligger noget fra aften/natten, hvis det er offentlig legeplads).
  2. Gå gerne en ugentlig tjek med en lidt grundigere inspektion, (og gerne en uddybende inspektion en gang i måneden, hvor eks. samlinger, bolte o. lign efterspændes og smøres).
  3. Gå en årlig hovedinspektion (her kommer en certificeret legepladsinspektør og tester fra top til tå).

Gyngestativ m 4 gynger

Ved køb hos Nikostine modtager man altid en guide til egen inspektion af sikkerheden og en vedligeholdelsesguide.

4. Hvor højt skal en gynge hænges over jorden?

Det afhænger af, hvilken type gynge der er tale om.
Der tales vedrørende reglementer omkring to former for gynger:

Den almindelige gynge, som vi alle kender. Her skal frihøjden mellem jorden/underlaget og gyngen være min. 35 cm.

Ved dækgyngen/fuglereden skal frihøjden mellem jorden/underlaget og gyngen, være min. 40 cm.

Grunden til dette er for, at når man falder af så vil man gerne undgå, at få gyngen i nakken bagefter

5. Er det vigtigt, at der er blødt underlag under gyngen eller er det lige meget?

Man bør hvis faldhøjden overstiger 1 meter (hvilket den typisk vil gøre ved en gynge), lægge faldunderlag/stødabsorberende underlag, så børnene ikke slår sig ved et fald, af den ene eller anden art.

Hvis man er ved, at være træt af faldsand alle vegne indendørs, såvel som udendørs, så er der også mulighed for at bruge gummimåtter og gummifliser, som en alternativ og god løsning til sandet.

Fugleredegynge

Se mere på hjemmesiden:
Faldunderlag og gummiprodukter på Nikostine.dk

6. Hvor meget vedligehold er der ved et gyngestativ med robinia træ?

Robinia træet holder generelt længere end andre træsorter, både med hensyn til jordkontakt og almindeligt andet brug. Med hensyn til jordkontakt ligger robinia træ nummer et på verdensplan. Træet klarer normalt nemt 40 års holdbarhed og nogle gange længere. Dog råder vi til, at man en gang imellem graver fri rundt ved stolperne, så det får lidt luft fra jorden. Hemmeligheden bag robinias gode egenskaber er, at den har en tæt struktur så vand og fugt ikke har så nem adgang. Det sørger for, at træets fugtighed ikke svinger særlig meget året igennem.

Det bliver med tiden gråt, men det har ingen betydning for bæreevnen. Vi råder derfor til, at man behandler sit robinia træ én gang årligt med træbeskyttelse. Forinden påføring af træbeskyttelse kan det være en idé, at vaske træet over med noget meget tyndt sæbevand. Her hos Nikostine er der 10 års garanti mod råd og svamp på trædelen af eksempelvis en gynge.

Girafgynge

7. Hvor meget vedligehold er der ved et gyngestativ af galvaniseret stål?

Galvaniseret stål er et meget “taknemmeligt” materiale, at arbejde med. Det er vedligeholdelsesfrit, men kan hvis ønskes rengøres meget nemt og meget simpelt.

Ved rengøring/vedligehold af galvaniseret stål:

  1. Skyl metallet over med vand, så alt sand og sten er væk.
  2. Vask over med mildt sæbevand og løsn det lidt hårdere snavs.
  3. Skrub med en børste for, at fjerne det lidt hårdere snavs.
  4. Skyl igen over med sæbevand eller vand, hvis du synes det er rent (Sørg for, at få alt sæben af).
  5. Tør metallet af med en tør og fnugfri klud – Brug gerne flere, hvis nødvendigt
  6. Fjern de vedvarende vand pletter med en blanding af mælk og babypudder – Brug en tandbørste og dyp i blandingen, og børst området.
  7. Skyl af igen
  8. Tør godt af igen
  9. Hvis du finder det nødvendigt kan du polere metallet med en blød klud og noget poleringsmiddel i cirkulære bevægelser.
  10. Lad det tørre helt

Single Point Swing

8. Hvad betyder TÜV-certificeret?

TÜV er en global organisation, som udbyder tests. Teknisk afprøver de varer/produkter for sikkerhed, effektivitet og kvalitet. TÜV er en “teknisk undersøgelses virksomhed”, hvis man skal oversætte deres navn til dansk. De har flere hovedgrupper de undersøger/tester, f.eks. fabrikker, planter, motorkøretøjer og i det her tilfælde redskaber til en legeplads. Der er i hver hovedgruppe en række lovbestemte standarder og forskrifter, som skal overholdes. Nogle er internationale forskrifter og andre kan være landebestemte.

TÜVs formål er, at hjælpe operatører til, at eliminere alle former for risici, så man ikke ender i uheld og i erstatningsansvar. Det er et klogt valg, at vælge et partner med de nødvendige tekniske faciliteter og den nødvendige relevante erfaring til guiden og vejledning. Et TÜV-certifikat betyder, at produktet lever op til instituttets krav om kvalitet og sikkerhed.

9. Hvad betyder CE-mærket?

CE er en forkortelse for (oversat til dansk): Den europæiske konformitetskomité. Konformitet betyder, stemmer overens med opfattelser, altså overholdelse af normer og holdninger der bliver pålagt. Mærket er producentens garanti for, at alle direktiver som har med sikkerhed at gøre, alle er opfyldte. Mærkningen siger dog ikke nødvendigvis noget om kvaliteten af produktet.

Materialer, som er er mærket CE kan frit handles inden for EU. CE-mærkningen er et stempel for, at et produkt overholder EU-lovgivningen og dermed giver det varen fri bevægelighed på EU’s handelsmarked.

Når producenten CE-mærker et produkt, så erklærer han, at varen er i overensstemmelse med alle lovkrav for CE-mærkning. Stemplet angiver blot, at produktet er vurderet inden det blev sat på markedet og dermed opfylder lovkravene for, at blive solgt.

10. Kan man lave dækgynger af gamle bildæk – eller er det giftigt/skadeligt?

Ja da, det kan man sagtens. Der har dog været en del debat vedrørende, om det var giftigt og skadeligt. Men det er en myte, man kan afkræfte.

Bildæk består udover gummi af mange tilsætningsstoffer, hvor nogle er sundhedsskadelige (ftalater osv.) og andre dæk indeholder sundhedsskadelige urenheder (PAH – tjærestof). På baggrund af det ville man være tilbøjelig til, at gå langt uden om dette. Men som Miljøstyrelsen fortæller, så er der ikke meget der tyder på, at de “farlige stoffer” udgør nogen form for risiko, da det er i meget små mængder.

Miljøstyrelsen har lavet flere undersøgelser, som alle konkluderede, at brugen af bildæk på legepladsen ikke udgør en sundhedsrisiko. De “farlige” stoffer, som findes i bildæk er i så små mængder, at det ved berøring ikke udgør en sundhedsrisiko.

Diagram over bestanddele i et almindeligt bildæk

Dog skal det nævnes, at bildækkene ikke skal bruges til opbevaring af mad eller noget børn skal gå og sutte på. På legepladsredskaber, som eks. gynge, sandkasse, vippe, klatrestativer osv. er det helt OK. Et godt råd skal dog lyde: Vask dækkene godt af forinden brug, da man aldrig kan vide hvad dækket har været i kontakt med, da det var i brug (Hvis man bruger et brugt bildæk).

Læs mere her:
Rapport fra Miljøstyrelsen: Afgivelse af farlige stoffer og sundhedsmæssig vurdering af bildæk

11. Hvad er en bæverhalegynge?

En bæverhalegynge eller hvad du måske kender som en “wrap around gynge” eller bare en “wrap gynge”, som er et sjovt og anderledes alternativ til en almindelig flatseat-gynge.

Det smarte ved en bæverhalegynge er nemlig, at den passer alle størrelser.
Så snart man sætter sig passer den op ved din side og på den måde yder en ekstra form for hold.

Samtidig har den den smarte funktion, at barnet hverken er for stort, så barnet ‘skøjter’ rundt på sædet, men samtidig er den heller ikke for lille til det voksne legebarn. Altså, alle kan være med. Det er en gynge for hele familien og for alle børn, store som små.

Bæverhalegynge

Har du flere spørgsmål?

Hvis du har andre spørgsmål, som ikke er besvaret her, så ring endelig til os på

86 60 37 20

…eller smid en kommentar, så vender vi tilbage hurtigst muligt!

Nikostine Pigens Logo

Skrevet af Praktikant, Trine Østergaard Jansen.

Praktikant

1 comment so far

Karina FjodorovaPosted on 5:03 am - maj 2, 2020

Angående fuglerede gynge. Vi har arvet en som skal renses. Hvordan gør man det. Er det overhovedet muligt.

Leave a Reply