FAQ – Klatresystemer & Klatrestativ

Vi har OVER 10 års erfaring!

Her finder du svar på de mest almindelige spørgsmål vedrørende Nikostines klatrestativer og klatresystemer. Nikostine har et kæmpe udvalg af klatresystemer og store klatrepyramider. Vores største klatrepyramide er op til 8,5 meter. Så der kan man få en fantastisk udsigt over legepladsen!

Hos Nikostine går vi selvsagt meget op i sikkerhed og det har vores salgskonsulenter og montør-team 100% styr på. Alle vores klatrepyramider er TÜV godkendte. Er du i tvivl om hvad du skal vælge, så lad os rådgive dig!

Chaos Climber

1. Hvorfor er det godt for barnet at klatre?

Der er flere årsager til, at det er godt for børn, at lege i klatrestativer.
En af årsagerne er, at man træner sine sanser og sin motorik, da man skal koncentrere sig om, at komme op og ikke falde ned. Derudover styrker den også barnets evner indenfor krydskoordinering og bevægelse!

Læs meget mere herom på vores blogindlæg: Klatrestativ: Leg med koordination og bevægelse

2. Hvad er taifuntov & Hercules reb?

Taifuntov og hercules reb er det reb materiale vi bruger til vores klatresystemer. Tovet er et wireforstærket reb. Det her tov består af 6 wires bestående af 8 endnu mindre tråde indeni. Altså, de 8 tråde er slået sammen i en cirkel, som danner 1 wire. Så der laves 6 wires af i alt 48 mindre tråde. Det er virkelig slidstærkt eftersom det ikke påvirkes af vind og vejr, samtidig med, at wirene sikre, at det ikke bliver strukket ud.

3. Hvilke kombinationer synes børnene er de sjoveste?

Børn elsker, at prøve noget nyt. Det betyder ikke, at der skal skiftes ud hvert halve år. Tværtimod! Ved Nikostine har vi et kæmpe udvalg af klatresystemer, som har mange forskellige redskaber i én. Lækkert materiale med et hav af muligheder.

Men, men, men…. Det handler selvfølgelig også om, hvilken alder barnet har.
Et lille barn er, som vi alle ved, lidt mere ustabil på benene og lidt mere forsigtig end de større børn. De er helt vilde med legehuse, sandkasser, sjaskeborde og alt, hvor kun fantasien kan sætte grænser. F.eks. vores “Legemiljø Giza”, som har legehus, sandkasse og rutsjebane samlet i én! Eller vores “Legemiljø MiniPlay Dos” til de helt små. Den har rutsjebane, sjaskeborde og legebord i én (for enden er der et drejeur til både indlæring og leg).

Legemiljø Giza
Legemiljø MiniPlay Dos

Dog bør det nævnes, at stort set ved alle aldre, er den helt store interesse altid rutsjebanerne, “hyggepladser”, huler (Et sted, hvor man kan gemme sig, kan fortælle hemmeligheder, røverhistorier og skabe nye venskaber) og så selvfølgelig klatrestativerne. De er generelt et kæmpe hit på legepladsen og hvis de er i kombi, så kan det jo ikke være bedre. Men man kan da ikke få et, med alle fire ting? Jo, det kan man faktisk godt! Det kunne for eksempel være sådan noget her:

Legemiljø Lewis (3-7 år)
“Legemiljø Lewis (3-7 år)”. Dette system har det hele! Der er noget klatren op af vores buede stige, hulen er lidt hævet over jorden og selvfølgelig en rutsjebane, FULD FART FREM! Fuglereden er alletiders til leg og hyggesnak.
Smil, grin og latter spreder sig gennem legepladsen.

4. Kan man kombinere klatrestativet med en gynge?

Af sikkerhedsmæssige årsager er det sjældent man finder klatresystemer kombineret med gynger (udover fuglereder). Princippet med klatresystemer er, at der skal være rigtig mange forskellige og spændende aktivitetsmuligheder samlet et sted, så børnene har noget at vælge i mellem og kan udfolde sig på flere måder.

Gynger fylder meget i deres sving, frem og tilbage, fra side til side. Ved en gynge i klatresystemet ville man komme til, at gynge ind i en der er i gang med at klatre på klatrevæggen, en der sidder i hvepsereden ovenfor eller ramme en der var bagved. Og man ville derfor være nødt til, at fjerne andre ting for, at det stadig kan være en mulighed for en gynge uden, at nogen kommer til skade. Vi råder derfor til, at man i stedet køber et gyngestativ ved siden af.

Cirquet Climber

5. Kan man kombinere klatresystem/klatrestativ med en rutsjebane?

Ja, Nikostines store klatresystemer/klatrestativer findes med alverdens tilbehør.
F.eks.: Rutsjebane, rutsjerør, klatrenet, klatretov, hængebro, armgang, rampe med tov, rebstiger og meget mere.
Der er mange måder, at gøre det på og mulighederne er uendelige!

Fireman's Tower
“Fireman’s Tower” har to aktivitetstårne og så har de hver en sjov måde, at komme op og ned på. Børnene kan næsten ikke lade være at prøve igen. Derudover er der mellem de to tårne, en balancebom, som også kan tage lidt tid, at gennemføre.


“Costeau legemiljø (1-4 år)” har det hele! Super flot design, høj kvalitet, opløbsbro, 4 hængebroer, rutsjebane, tunnelrutsjebane, udkigstønde, fugleredegynge, sandmaskine og sjaskebord.
Legemiljø Costeau


Klatresystem Spiderweb 6-kantet FSC
“Spiderweb 6-kantet klatresystem FSC” er med klatrevæg, klatrenet (Skrå & vandret), balanceline, armgang, rutsjerør, klatretov, brandmandsstang og stubbetov. Her er der altså rig mulighed for børnene, for at klatre rundt og brænde en masse energi af!

6. Hvordan skal sikkerheden være?

Sikkerhed er vigtigt, også på en legeplads!
Ulykker/uheld er desværre noget der sker, men man kan faktisk i nogle tilfælde selv forebygge det. Her ved Nikostine går vi meget op i sikkerhed og vi ved, at der er en mange måder og retningslinjer man kan benytte sig af for, at sikkerheden er i top på egen legeplads.

Det siger sig selv, at små revner, huller, skarpe kanter osv. udgør en risici for, at børnene kan sidde fast, kradse sig osv. Når du køber et legeredskab her fra Nikostine, så får du altid en logbog med. Deri står, hvad du selv kan gøre inklusiv checkliste og datomærkning for “inspektion”.

Her råder vi til, at man som minimum tjekker én gang ugentligt (kunne foretages første dag efter weekend):

  • Skarpe genstande, eks. glas o. lign.
  • Faldunderlaget skal være intakt
  • Om redskaberne er ved, at gå i stykker (Slitage/hærværk)
  • Skarpe kanter, revner eller huller
  • Smørelse af diverse lejer
  • Se efter smidighed og stand af bevægelige led og metaldele
  • Derudover råder vi til yderligere og mere grundig inspektion ca. en gang i måneden.
Enkelte særregler:

Klatretove (diameter mellem 1,8 og 4,5 cm.): Skal være fastgjort i begge ender og udsvinget i mellem de to fastgjorte ender må højst udgøre 20% af længden på rebets længde (pga. kvælningsfare).

Svingtove (diameter mellem 2,5 og 4,5 cm): Må ikke sættes op sammen med gynger. Hvis svingtovet er mindre end 2 m langt skal der være et mindst 60 cm (frirum) til andre redskaber, hvor svingtove mellem 2 og 3 m skal være mindst 1 m (frirum) til andre redskaber.

7. Hvor stor må faldhøjden være?

Når man taler om faldhøjde så er det den lodrette afstand mellem det punkt barnet falder fra og til den flade der standser faldet, også kaldet “den frie faldhøjde”.
Overstiger legepladsredskabets faldhøjde 1 meter rådes der til, at man anskaffer en form for støddæmpende faldunderlag. Faldhøjden må maksimalt være 3 meter og underlaget skal tilpasses efter højden på redskabet.

8. Er der så også nogle regler for faldunderlag?

Jeps, det er der. Faldunderlaget skal selvfølgelig afdække hele arealet, hvor barnet kan falde ned og dæmpe faldet for dem.

  • Ved en faldhøjde på 0,6 m-1,5 m skal underlaget være 1,5 m rundt om redskabet.
  • Ved en faldhøjde over 1,5 m skal faldunderlagets areal være min. ⅔ dele af højden + ½ m rundt om redskabet.
  • Derudover giver det sig selv, at faldunderlaget skal være helt fri for skarpe, kantede dele.

Sort gummiflise (9 cm)
Gummiflise rød (9 cm)
Gummiflise grøn (9 cm)

9. Kan jeg selv bestemme hvordan klatrestativet skal se ud?

Ja, det kan du langt hen af vejen. Men der er selvfølgelig nogle regler vi som udbyder og du, som kunde bliver nødt til, at overholde af sikkerhedsmæssige årsager. Det er selvfølgelig noget vores sælgere og montørteam har styr på.

Derudover fås vores seje klatrepyramider både med og uden fuglereder. De smarte fuglereder er til, så man kan tage et hvil inden man klatre helt til tops.

Klatrepyramide DINO 6,5 meter
Klatrepyramide Cheops Maxi 5,6 meter
Diamantnet 6 meter
Fugleredetræ 6 meter

10. Kan man bygge flere stativer sammen?

Ja og der er mange måder, at gøre det på. Der findes uendeligt mange løsninger og ideer. Vores dygtige og kreative sælgere, kan med garanti finde på noget sjovt og spændende i samspil med jer til jeres nye legeplads.

“Klatresystem med tårn og sekskant” indeholder diverse lege muligheder! Det er vores 6-kantede klatresystem sat sammen med et af vores tårne. Det indeholder flere kravlenet, rebstige, lille klatrevæg, rutsjebane og glidestænger. Nikostine har et hav af klatresystemer og derfor også et hav af sammensætningsmuligheder.
Klatresystem tårn & 6-kant

Hvis du har flere spørgsmål eller kunne være interesseret i og høre, hvad vores dygtige sælgere har af sjove, kreative og seje ideer, så kontakt os ved Nikostine!

Kontakt os på: ✆ 86 60 37 20

……eller skriv en kommentar i kommentarfeltet, så vender vi tilbage hurtigst muligt!

“Livet er det dejligste eventyr”
– H. C. Andersen

Nikostine Pigens Logo

Skrevet af Praktikant, Trine Østergaard Jansen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *