Forslag til jeres nye sansehave

Sansehavens Do’s and Don’ts

En sansehave er for alle og enhver!

Stor, som lille. Ung, som gammel. Vi ved, at det er godt for krop og sjæl, at være i det fri og i de grønne arealer. Det afhjælper stress og gør os i godt humør. Den grønne farve (som planter jo har) er en afslappende farve, da det er behagelig for øjet, at se på. Farven i sig selv er fuld af balance og harmoni, og derfor finder vi også hurtigt ro inde i hovedet ved, at komme ud i naturen. Ikke kun på grund af den friske luft, men også den grønne farve. Derfor siger man, at den grønne farve og naturen har en form for “helbredende kraft”.

Vores sproglige og motoriske kunnen afhænger af vores sanser. Det er derfor en god ide, at stimulere dem regelmæssigt og det kan man gøre ved hjælp af en sansehave. Sansehaver dukker oftere og oftere op rundt omkring, fordi det hjælper på så mange ting. “Man bliver glad i låget af, at være i en sansehave”. Handicappede, blinde, svagtseende, demente, ældre, børn, osv., har alle rigtig godt af en tur i en sansehave.

Nikostine Sansehave med solsejl

Men hvad er en sansehave spørger du?

Godt, du spørger.
En sansehave er et stykke natur (en have eksempelvis), som indeholder talrige forskellige planter og blomster, som kickstarter alle sanserne. Man skal kunne røre ved dem, lugte til dem, høre vinden og dyrene omkring dem (sommerfugle, fugle, hvepse osv.) samtidig med, at der er noget man kan smage på. Gerne med kontraster. Nogle behårede og nogle bløde blade, men også nogle glatte og hårde blade. Man skærper bedst sanserne ved, at opridse kontrasterne og udsætte dem for lidt forskelligt.

Planterne i en sansehave

En sansehave behøver ikke være helt vildt stor, men det er en god ide, at have lidt af det hele. Altså, man skal have nogle der dufter af noget, vi skal have noget der smager af noget, vi skal have noget som vi kan røre ved uden det går i stykker osv. Men det er altid en god ide, at overveje hvilke planter man vil have i sin sansehave og, hvilke der i hvert fald ikke skal være der. Så her kommer lidt “Do’s and Don’ts”.

Velduftende og spiselige planter

Gode, sunde og lækre “smagsprøver” i sansehaven. Det er vist ikke helt dumt, hva´?
Børn elsker, at pille og røre ved tingene. Og nogle gange, ja. Så skal det altså også lige ind i munden og vende en gang. Så her er ideer til, hvilke planter som børnene gerne må proppe i munden og smage på:

Løvstikke

Løvstikke (Leviticus officinale) kaldes også maggiurt. Den blomstrer i juli/august måned med nogle blege gule blomster. Man kan spise både bladene, frøene og roden, hvor de friske skud kan bruges som krydderurt. Det smager kraftigt af selleri, hvor frøene derimod er lidt bitre.

Løvstikke

Rosmarin
Rosmarin

Rosmarin (Rosmarinus officinalis) er en halvbusk, som dyrkes pga. sine velduftende blade og stængel. Der kommer blomster på i starten af foråret, som er lyseblå og mørkeblå. Rosmarin kan spises både frisk og tørret, som en krydderi.

Timian

Timian (Thymus) er en duftende halvbusk med spinkle stængler med grønne blade. Timian får blomster som kan være hvide, lyserøde eller purpurrød (her kan blomsterne også spises). Timian er dog meget mere end blot en krydderurt, den kan også bruges som lægeurt, som styrker immunsystemet og fordøjelsen. Både den friske og den tørrede timian er velduftende og velsmagende.

Timian

Oregano og merian

Oregano og merian (Origanum vulgare) bliver tit forvekslet med hinanden, da de stort set er ens og det kun er “kendere” der kan skelne mellem dem. Planterne er kraftige, i både duft og smag. De smager lidt bittert og minder lidt om timian. Planten kan spises både frisk eller tørret, dog er den tørrede plante mere kraftig i smagen. Oregano er godt for fordøjelsen og mod hovedpine, søvnløshed, hoste, astma, forkølelse og meget andet. Man kan spise både bladene og blomsterknopperne.

Mynte

Mynte (Mentha) har lilla blomster, som sidder tæt samlet i kranse. Mynten har en kraftig karakteristisk duft og har en forfriskende smag. Børn kender nok bedst til pebermynte, som er en art af myntefamilien. Mynten hjælper på fordøjelsen, lindrer insektbid, kløe og kan bruges mod tandpine og bihulebetændelse. Både blomsterne og bladene kan spises.

Lavendel
Lavendel

Lavendel (Lavandula) findes i mange arter og de kan alle spises. Lavendel er faktisk den blomst der bruges mest som spiselige blomster i DK. Både blade og blomster kan bruges som smagsgiver. Derudover er lavendel, jo også bare en fryd for øjet og den dufter helt fantastisk. Den smager parfumeret, så pas på i større mængder. “Duften af lavendel, er duften af sommer.”

…..Og der findes mange flere gode blomster/planter til stimulering af både lugte-, føle- og smagssansen.

Velduftende og tillokkende blomster

Lad børnene se, lugte, lytte og røre ved blomsterne. Og se på alle de ‘krible-krablere’ som planterne lokker til. Der kommer sommerfugle, biller, ja, helt op til fugle. Alt det lokker planterne til med deres dejlige duft og flotte farver. Her er nogle ideer til planter i sansehaven, som giver nye oplevelser og ny “insekt”-viden til børnene:

Hvid sommerfuglebusk

Hvid sommerfuglebusk (Buddleja davidii) er en mere hårdfør art af alle de sommerfuglebuske-arter der findes. Den er fantastisk på mange måder og det er den fordi, den dufter helt igennem vidunderligt og på den måde tiltrækker den rigtig mange sommerfugle, som navnet antyder og de fleste børn elsker alt, man kan kalde “kryb”.

Mexicansk appelsinblomst

Mexicansk appelsinblomst (Choisyia ternate) er en grøn busk, hvis blade og blomster begge dufter fantastisk. Den blomstrer to gange årligt, maj/juni og den gentagende blomstring til efteråret igen (hvis man let beskærer efter første blomstring). Blomsterne er hvide og samlet i større samlinger. Blomsten tiltrækker mange pollenbærende og bestøvende insekter med dens skønne duft.

Myrte

Myrte (Myrtus) er buske eller små træer, som er tætgrenet. Den trives bedst i et lyst og køligt rum og den skal have masser af vand mens den blomstrer (Planten egner sig bedst som stueplanter i DK). Den dufter behageligt og let krydret. Planten danner senere små blå/sorte bær efter bestøvning, som man førhen tørrede og brugte, som en peber erstatning (Bidrog med den karakteristiske smag til mortadella pølsen).

Myrte

Gedeblad
Gedeblad

Gedeblad (Lonicera) også kaldet kaprifolium består af mange forskellige arter og kan være stedsegrønne eller løvfældende buske og ‘lianer’. Planten snoer sig op af træer/mure/og hvad der ellers er, så det kommer op og bliver set af fugle (fuglene spiser dets bær og på den måde spreder frø rundt) og kommer op til solens varme. Bærene er ikke giftige for dyr, men det er det altså for mennesker, så vær obs. Gedeblad er ofte vært for udklækning af flere insektlarver og den tiltrækker de fleste insekter. Det er en utrolig smuk plante og den dufter intet mindre end fantastisk, hvilket ‘krible-krable-dyr’ også synes.

Fyrretræ

Fyrretræ (Pinus) er en stedsegrøn art, som kendes ved at nålene sidder i bundter. Fyrretræ dufter fantastisk på køligere dage og giver en frisk fornemmelse.

Poppel

Poppel (Populus) er med i pilefamilien. Bladene er spredt og her sidder der harpiks, som har en kraftig duft. Poppel har ikke nektar modsat pil, så den bestøves ved hjælp af vinden. I Danmark er der kun en vildtvoksende art, nemlig ‘bævreasp’. Poppel vokser hurtigt og bliver derfor stadig mere og mere brugt i det danske landbrug. Derudover kræver den ikke meget pasning, for den passer for det meste sig selv.

Almindelig hyld

Almindelig hyld (Sambucus nigra) vokser i Danmark i hegn, skov og krat, som en busk eller et stort træ. Bladene og barken indeholder bitterstoffer, så den er derfor giftig. Men det er blomsterne ikke, som sidder i skærme rundt på planten. De sorte bær kan også spises, men kræver et opkog forinden ellers er de også giftige. Blomsterne er små og hvide, og de dufter helt fantastisk sødt. Blomsterne er det man bruger til hyldeblomstdrik og kan også spises. Bærrene er det man bruger til hyldesaft. Hyldeblomstdrik kan virke feberstillende og sveddrivende og hyldebærsaft kan hjælpe mod forkølelse og influenza (da de har højt indhold af A- og C-vitamin).

Flotte og farverige planter (“pilfinger” blomster)

Det er en god idé, at lave sansehaverne med nogle blomster/planter, som børnene kan ‘pille’ ved (stimulere følesansen). Samtidig har det nogle fantastisk flotte farver, former osv., så synssansen også kan stimuleres. Alle tidspunkter vi bruger synet til, at stille skarpt (fokusere), så stimulere vi synssansen. Så brug det gerne i sansehaven.

Når vi taler om flotte og farverige blomster til sansehaven, så er her lidt forslag til, hvad det kunne være for nogle:

Almindelig hassel
Almindelig hassel (Corylus avellana)
Almindelig hjertegræs
Almindelig hjertegræs (Briza media)
Almindelig røn
Almindelig røn (Sorbus aucuparia)


Hæk-fuchsia
Hæk-fuchsia (Fuchsia magellanica)
Kornel
Kornel (Cornus sp.)
Pil
Pil (Salix sp.)


Rynket rose
Rynket rose (Rosa rugosa)
Torskemund
Torskemund (Linaria sp.)
Tusindfryd
Tusindfryd (Bellis perennis)

Disse planter bør du IKKE have i din sansehave

Der er nogle planter man bør undgå i sin sansehave og det er der forskellige forklaringer på. Nogle er giftige og andre er yderst ubehagelige for børn, at komme i kontakt med.
De planter du bør undgå i din sansehave er:

Peberbusk
Peberbusk

Peberbusk (Daphne mezereum). Hele planten er giftig, særligt de ellers fristende røde bær. Hvis man alligevel skulle beslutte sig for, at spise det, så giver det en stærk brændende fornemmelse i munden og halsen, ligesom ved peber (deraf navnet). Kun 10-12 bær er nok til, at slå et menneske ihjel.

Almindelig kristtorn

Almindelig kristtorn (Ilex aquifolium) Bladene stikker og er ikke behagelig for børn, at røre ved. Planten dufter ikke rigtigt af noget specielt. De flotte orangerøde bær virker tiltrækkende overfor børn og 20-30 stk. giver opkastning, diarré og kollaps. I værste tilfælde kan det være dødbringende for børn, at spise.

Kristtorn

Guldregn
Almindelig guldregn

Almindelig guldregn (Laburnum anagyroides) Bælgene kan forveksles med ærter. Hvis barnet spiser 3-4 bælge med 15-20 frø i hver, så kan det være nok til, at barnet dør af det. Hvis man indtager disse bliver man svimmel og får en brændende fornemmelse i munden og halsen, derefter begynder (til tider blodig) opkastning. (I helt slemme tilfælde kan der komme lammelse og dødsfald, men det sker heldigvis sjældent).

Almindelig taks

Almindelig taks (Taxus baccata) Taks får nogle små frugter, som ved modenhed er rød. Den er meget giftig overfor både mennesker og dyr. Det er alle de grønne dele, nåle og grønne frø, som er meget giftige. Hvis man bliver forgiftet af taks, så får man opkastning, diarré, maveonde og det kan gå hen og påvirke åndedræt og blodcirkulation.

Almindelig taks

Almindelig benved
Almindelig benved

Almindelig benved (Euonymus europaeus). “Den farlige skønhed”. Når alle træer har smidt sine blade og det hele står nøgent i skoven til efteråret, så har benved busken og sine røde frøskaller og orange frø gang i det helt store farvespil. Alt ved benved er giftigt, bare støvet fra træet efter fældning kan gøre en syg ved indånding. Den skader både lever og nyrer. Nogle frø kan indeholde hjertelammende giftstoffer og kan derfor give alt fra åndenød til hallucinationer og hjertebanken. Man kender til dødsfald hos voksne, som har indtaget 30-40 frø og døden indtraf inden 24 timer.

Enebær

Enebær (Juniperus) er stedsegrønne nåletræer, som findes overalt. Enebærbuske har stive nåle, som godt kan stikke en del. Det kan være mere eller mindre giftigt at stikke sig på en enebærbusk, som resultere med noget eksem/udslæt, men er ikke i den forstand farlig.

Enebær

Rhododendron
Rhododendron

Rhododendron (Rhododendron sp.) er en høj busk med store blomster i alle mulige smukke farver. Bladene er meget kraftige og har et læderlook. Der findes mange arter af rhododendron. Dog skal det nævnes, at alle plantedele på rhododendron er giftig og det er derfor vigtigt, at man ikke putter det i munden.

Almindelig vedbend

Almindelig vedbend (Hedera helix), også nogle steder kendt som “Efeu”. Det er en stedsegrøn lian, som vokser på bunden, som dels krybende og dels kravlende. Hele planten, også bærrene og blomsterne er giftige. Blomstringen sker i september/oktober/november måned. Frugterne er blåsorte bær, som modner hen på foråret. De første symptomer for forgiftning er tørst og derefter kvalme.

Almindelig vedbend

Liljekonval
Liljekonval

Liljekonval (Convallaria majalis) har de smukkeste hvide blomster og dufter simpelthen bare så kraftigt. Konvallen blomstrer i maj og juni måned. Alle plantedele er giftige og der har før været dødsfald blandt børn bare ved, at drikke af en vase, hvor blomsterne en gang havde stået. Man skal altid huske, den er meget, meget giftig!

Riddersporer

Riddersporer (Delphinium sp.) er en flerårig urt, hvor frugten er en samling af bælgkapsler. Hele planten er lettere giftig (da mængden i hver plante er lille) og hvis forgiftningen har indtrådt vil man opleve svie i læberne og i munden. Man vil begynde, at kaste op og få diarré. Det kan i værste tilfælde ende med at paralysere åndedrætssystemet og dermed have en dødelig udgang.

Riddersporer

Nyserod
Nyserod/Julerose

Nyserod/Julerose (Helleborus sp./Helleborus niger) er begge giftige. Det er en god ide, at vaske hænder, når man har rørt ved disse planter eller endnu bedre, at tage handsker på inden man rører dem. Rodekstrakt fra nyserod er før i tiden blevet brugt til, at lave nysepulver. Symptomerne på at man er forgiftet, er langsom puls, åndenød, hjertesvækkelse og svimmelhed.

Opiumsvalmue

Opiumsvalmue (Papaver somniferum) blomstrer i juni/juli måned, hvor det efter bestøvning taber kronblade og så begynder frugtknuden at svulme op, jo længere den kommer i sin modningsproces. Det er plantens saft der er giftig og derfor er “hele” planten jo i princippet giftig (Opium sidder i plantesaften). Symptomerne på, at man er blevet forgiftet er en langsom puls, svimmelhed, træthed og meget små pupiller.

Opiumsvalmue

Sort natskygge
Sort natskygge

Sort natskygge (Solanum nigrum) er en høj urt, som i Danmark vokser normalt på næringsrig bund. Alle dele af planten er giftig. De grønne frugter er mere koncentrerede end de sorte. Jo ældre (jo mere moden), jo mere aftager koncentrationen. Det er dog sjældent man ser til natskygge forgiftninger længere. Indtagelse af 6-8 bær kan give symptomer ved børn. Symptomerne for forgiftning heraf er irritation i slimhinderne, opkastning, mavesmerter, diarré, feber og lettere forvirring.

Kvalkved

Kvalkved (Virbunum opulus) er en smuk busk med hvide blomster samlet i en skærm. Planten og frugterne heraf er giftige for mennesker, men ikke for fugle. Ved forgiftning af disse bær er symptomerne som følgende: Kvælningsfornemmelser og opkastning, men kun ved indtagelse af tilstrækkelig store mængder. Bærrene giver mavekatar, hvis man spiser dem rå, men i kogt stand kan man godt spise dem.

Kvalkved

Find yderligere information om giftige planter/blomster her på naturstyrelsens hjemmeside!

Har du fået en forgiftning?

Det er heldigvis den dag i dag yderst sjældent, at man ser til forgiftninger. Men hvis man har indtaget noget giftigt af nogen art, er det vigtigt, man kontakter giftlinjen!
Kontaktes døgnet rundt på tlf. nr.: 82 12 12 12

Man kan også finde råd og vejledning – ved alle former for forgiftninger – på deres hjemmeside:
www.giftlinjen.dk

“I naturen er man altid ved Guds hjerte”
– H. C. Andersen

Hvis du har brug for hjælp til, at sætte en sansehave op i din institution, så ring til Nikostine.

Vi vil gerne hjælpe med ideer og forslag til lige netop det du står og mangler i din sansehave!

Ring med samme på ✆ 86 60 37 20

…eller smid en kommentar, så vender vi tilbage hurtigst muligt!

Nikostine Pigens Logo

Skrevet af Praktikant, Trine Østergaard Jansen.

Tagget