Leg, læring og trafiksikkerhed

Cykler, Moon-cars, Opstregningsbaner med mere, kan altsammen styrke jeres børns “færdselssanser”!

Har I fartbøller på jeres legeplads eller i skolegården? Fuld fart på, og kører de med hovedet under armen og kan de ikke finde ud af færdselsreglerne? Hvordan kan I mon bedst hjælpe de små poder på vej? At lære, at cykle er en gave man får givet, som man kan benytte sig af hele livet. Men hvordan lærer vi bedst de mindste at begære sig i trafikken?

Det hele hænger sammen, men… Hvordan var det nu det var med børn og cykler? Hvornår er det de kan lære, at cykle? Og hvordan går man i gang? Hvilken cykel er bedst, at købe?

Alt det får du svar på her og bliv klogere på hvorfor, hvordan og hvornår.

Berg Taxicykel

Uanset alderen, så skal ny læring helst være sjov!

Al ny læring læres bedst og hurtigst igennem leg. I hvert fald alt, som omhandler sanser, motorisk kunnen, koordinationsevnen og meget mere, læres bedst gennem leg.

Når man lærer gennem leg, sjov og ballade, så bliver situationen mere tryg for barnet, som gør at barnet ikke tænker over det ”farlige” i f.eks. at lære at cykle, fordi de har for travlt med, at komme i gang med, at have det sjovt.

Bevægelse og læring

Ny bevægelse og ny læring om egen krop sker konstant for barnet. Barnet besidder nemlig en indre trang til, at gøre motorisk brug af kroppen og dermed træning af sin egen balance. Her vil det automatisk også være den del sværere når bevægelse pludselig skal finde sted på noget, som eksempelvis cyklen (mooncars, “køretøjer osv.).

moon-car gokart

For barnets skyld er det en god ide, at komme så tidligt, som muligt igang med træningen. Det bliver ikke lettere for barnet, at lære det, jo ældre barnet bliver. For, jo ældre barnet bliver, jo mindre frygtløs er det og jo større fokus er der på den potentielle “fare” der kan være.

Vi ved jo, heldigvis, at det ikke på sin vis er farligt, at cykle. Men det ved barnet ikke? Og jo ældre barnet bliver, jo mere klar over “situationens alvor” bliver barnet.

Fordele ved cykeltræning

Cykling skal handle om, at have det sjovt og derfor er det bedst/nemmest, at lære gennem leg. Men faktisk bevirker det ikke kun cykellæring og leg, men også mange andre ting, som gør en mere sikker på cyklen og generelt i hverdagen. Cyklen bliver nemlig mere og mere en form for forlængelse af barnets egen krop og derfor er det pludselig ikke så svært.

Sikker på cyklen er lig med sikker i trafikken!

Det burde ikke komme, som en overraskelse, men børn der cykler i skole – har en bedre kondi og den bedre kondi – har betydning for deres risiko for alvorlige livsstilssygdomme. Ved cykelleg er børnene mere optaget af legene, end de er af de udfordringer, som legene bidrager med. Og på den måde bliver de udfordringer ikke så uoverskuelig. Jo flere gange kroppen skal igennem, jo hurtigere bliver det til en automatisk reaktion.

Ved cykling og cykelleg får man et væld af sidegevinster for barnets udvikling. Man styrker nemlig balancen, afstands- og fartbedømmelsen, rum- og retningssansen, manøvrering, intellektet, sundheden, selvtillid, fællesskabsfølelsen, motorikken og sanserne. Og det hele tilsammen har betydning for, hvor godt de klarer sig videre i livet.

Cykelleg og pædagogik

Cykellegene er gode i den pædagogiske sammenhæng, da pædagoger har fokus på det læringsindhold de skal dække i institutionen:

  • Personlig udvikling
  • Sociale kompetencer
  • Krop og bevægelse
  • Natur og naturfænomener
  • Kultur og kulturelle udtryksformer

Alle bliver de, på den ene eller anden måde, dækket af cykellegene. Børn som bruger kroppen får trænet balancen og indgår i et fællesskab med hensyn til alle. Det giver sundere og gladere mennesker og så er den næste generation af cyklister skabt.

Børn, læring & leg

Vi går alle igennem en læringsproces og det gør vi hele livet igennem. Det gælder også børnene. Her opbygger vi erfaringer, som giver bedre manøvredygtighed, som giver overskud til højere færdighedsniveau (større kontrol over egen krop), som giver overskud til orientering mod omgivelser og andre trafikanter, som giver træning af reaktionsevnerne. Så det hele hænger sammen og danner det enkelte individ pr. erfaring.

Børn eksperimenterer på egen krop automatisk hele tiden og derfor råder man til, at børn bør deltage i aktiviteter og bevægelser min. 60 minutter om dagen. Da det fremmer og vedligeholder konditionen, muskelstyrken og knoglesundheden.

Taxicykel
Sidevognscykel

Børn med tilstrækkelig bevægelse ender ud med godt selvværd, livsglæde, sundhed, selvhjulpen, social tilpasset, højere stresstærskel, god koncentration og mindre risiko for livsstilssygdommene. Altså, det styrker alt sammen barnets alsidige, personlige udvikling, samt styrker fællesskabsfølelsen.

Derudover er det også sprogstimulerende, fordi ord og handling altid følges.

Børn og sanser

Cykellegene skærper motorikken gennem bevægelse og gentagelse, som alt sammen styrker balancen. Og vi ved, at balancen afhænger af sanserne. Sanserne er delt op i to: De ydre (farver, vind, dufte, vejr) og de indre sanser (varieret terræn og målet fra A til B).

Balancen er samspillet mellem:

  • Hovedbalancesansen: Rum- og retningssans, som stimuleres ved alle bevægelser med hovedet (Den er kroppens vaterpas).
  • Stillingssansen: Stillingen af muskler og led, som stimuleres ved bevægelserne, som at træde i pedalerne.
  • Følesansen: Undersøger (Ydre) og beskytter (Indre) (Ydre: Formen af kæden og Indre: Hvis kæden er brandvarm).
  • Synssansen: Bedømmer afstanden og dimensionerne af området.

At cykle giver en følelse af frihed!

Alderen i takt med læring

Som 2-4 årig kan man godt begynde, at lære at cykle. Og nej, der menes selvfølgelig ikke, at barnet skal sendes ud på fri hånd, men start så småt op i den her alder. Her kan man starte med to typer af cykler, som hver især lærer barnet noget nyt.
Et godt råd er, at når barnet skal lære, at cykle og skal op på cyklen for første gang, så gør det lige inden du vil til, at pakke flyverdragten væk. Lad barnet træne med den på, så de kan bruge den til at beskytte ved eventuelle styrt, hvis barnet skulle ske at vælte!

Træning og læring, når det kommer til cykler

Start gerne op med løbecyklen, som vi alle kender.

Glad dreng på løbecykel
Pirat på Zippl løbecykel

Der er to hjul, et sæde og fremgangen sker ved, at løbe sig selv frem og den kan have mange forskellige udformninger. Her lærer barnet, at skulle holde egen balance, samt cyklens balance, hvortil de så kan ”smelte” sammen. Alt dette forinden, barnet skal tage højde for både pedalerne og den fælles balance.

Dernæst vil det nærliggende være, at få fat i en trehjulet.

Rabo Gokart Trehjulet
Rabo ladcykel trehjulet
Rabo trehjuler rider

Den trehjulede er nemlig på mange måder en perfekt ”begynder” cykel. På den trehjulede lærer barnet nemlig, at her skal der kun holdes fokus på barnets egen balance på cyklen og hvordan pedalerne fungere. Træder du i dem, sker der fremgang, hvilket barnet hurtigt vil lærer.

Balance før pedaler er den perfekte opstart for barnet!
Når der så er kontrol over balancen (ved hjælp af løbecyklen) og kontrol over pedalerne (ved hjælp af den trehjulede cykel), så er det jo blot, at kombinere de to ting i sidste ende. Det vil være nemmere at springe videre til den to-hjulede, når det andet først er lagt på plads. Gør det via leg!

RABO Tohjuler

Forskelle på børn og måderne man kan hjælpe på

Typisk er der to måder børn oplever og agere ved ”cykeltræningen”.

Der er de forsigtige, lettere bange børn, som ikke er trygge ved situationen og som derfor er mere tilbageholdende over for læringen af cykling. Sørg for, at støtte barnet, men uden at pylre. Og giv barnet tid til selv, at finde det rette tempo for træningen.
Det kan være en hjælp til forsigtige børn med støttehjul, men pas på, at det ikke bare bliver en falsk tryghed. Støttehjulene kan nemlig blive en slags støttepind for dem, så de ikke selv skal holde balancen og derfor bliver en hindring for dem.

Andre måder man kan gøre det på er ved hjælp af et kosteskaft. Sæt den fast bag på cyklen, så du kan løbe med og støtte barnet, men pas på, at du ikke holder hele balancen for barnet. Når det begynder, at være trygt for barnet, så skal der trædes i pedalerne, men sørg for, at aftale, at du siger til, når du slipper, så det ikke kommer som en overraskelse.

“De hjælpemidler du vælger, brug dem med omtanke! Og lad barnet, hvis barnet selv har mod på det!”

Og så er der de modige, måske lidt for modige børn, som ikke har fokus på hvad der sker omkring dem, men mere på hvor hurtigt eller hvor vildt det kan blive. De har ikke fokus på andre trafikanter eller cyklister og kan derfor ende i situationer, hvor det faktisk er blevet for vildt for dem og de helt glemmer, hvordan de bremser, drejer eller lignende.

Her er det ekstra vigtigt, at man sørger for, at have sikkerheden i højsæde og at man hjælper dem med, at træne reaktionen og motoriske/balance evner. Det kan man for eksempel gøre ved opstilling af en forhindrings bane, hvor det stadig er lidt ”vildt”, men uden det bliver for farligt og hvor det hele kan trænes. Eller tag barnet med ud i bakkerne, hvor øvelser/reaktioner med fart kan trænes, både op og ned.

Cyklens størrelse og betydning

Cyklen skal helst passe barnet og man siger faktisk: ”Hellere lidt for lille, som lidt for stor”. Barnet skal kunne nå jorden med begge fødder samtidig, når det sidder på sædet.

Alfa og omega er størrelsen på cyklen, så her er en tabel man kan benytte sig af:

Barnets alder (år)
Cyklens størrelse (“)
2½-4 år
12″ (tommer)
3½-6 år
16″ (tommer)
5-7 år
18″ (tommer)
Derudover er det vigtigt, at den første cykel er så enkel, som muligt. At der ikke er alt muligt tingel-tangel, som barnet ikke forstår. Altså, helst ingen håndbremser, ingen gear og alt sådan noget, som kan fjerne fokus fra den simple betjening af cyklen.

Det er en god ide, at man starter med fodbremse, så barnet let kan kontrollere det. Håndbremsen kan, hvis man trykker for hårdt (eks. I panik situationer), blokere hjulet, så cyklen tipper. Og en sådan start synes ingen børn er sjovt og vil måske blokere barnet i fremskridt, da det så vil blive utryg.

Sørg for, at cyklen er i orden! Sørg for, at der er den rette mængde luft i dækkene, kæden er smurt og generelt alt er som det bør være. Det er ikke så pokkers sjovt med en cykel, som ikke fungere optimalt. Inddrag endelig barnet i vedligeholdelse af cyklen, så de selv kan være med til smøring, pumpning osv. Det giver barnet et personligt forhold til sin cykel.

Sikkerhed og cykling!

Cykelhjelm
Det er vigtigt, at man specielt, som den voksne, sikrer at sikkerheden er i top! Cykelhjelmen forebygger hjerneskader og det er vigtigt, at man som voksen stiller sig op som forbillede og selv bruger dem. Vær børnenes rollemodeller!

Når man leder efter cykelhjelm, så er det vigtigt, at den passer i hovedstørrelsen og, at den er korrekt indstillet med hensyn på diverse stropper og remme. Måden, hvorpå man kan se om det er korrekt størrelse, er at den skal dække baghovedet, tindingerne og panden. Samt, at den skal sidde vandret, når disse forhold tjekkes.

Færdsel i trafikken

Ifølge færdselsloven, må børn over 6 år, cykle alene rundt. Men det er vigtigt, at man træner meget og længe forinden man sender dem ud i trafikken på egen hånd. Det er først i 10-12 års alderen, at barnet har opnået fuld koncentration, men det afhænger selvfølgelig af barnets modenhed, rutine, erfaringer og området, hvor barnet skal cykle.

Sørg for, at tale med dit barn om sikkerhed og trafik! Evt. forklar og vis vejen mange gange, hvor man selv cykler med på sidelinjen og på den måde giver barnet gode erfaringer og viser, hvordan man håndtere forskellige situationer (Lær barnet, at stå af og evt. trække cyklen, hvis det kræver det).

Det skærper ”færdselssansen” og giver samtidig god motion.

Som skole eller anden form for institution kan man hjælpe børnene på vej med træning på legepladsen. Det tager tid, at blive en god og sikker cyklist, så derfor er det vigtigt med træning og masser af det. God træning er ikke nødvendigvis hård træning. Det kan sagtens være sjovt! Se evt. ideer til cykellege i institutionerne på vores FAQ.

Forinden der overhovedet skal være tale om, at barnet skal ud i trafikken, er det vigtigt man træner sin balance på cyklen, manøvrering, bremsning, se til siderne, se tilbage eller give tegn. Alt dette uden for meget slinger i valsen.

Barnets sundhed og sikkerhed – Livets gave!

Vi skal have sikre cyklister på vejene, som ikke blot kan reglerne, men også kan teknikken. Når man lærer, at cykle er det ikke kun cyklingens kunst man lærer, men også mange andre ting. Vi lærer hele livet, men hvorfor ikke komme godt fra start?

Når det først er lært, så glemmer man det ALDRIG igen!

Livet er som at køre på en cykel.
For at holde balancen, skal du holde dig i bevægelse.
– Albert Einstein

Muligheden for at lave en cykelbane på legepladsen eller i skolegården, er rigtig mange.

Vi står klar til at hjælpe og rådgive jer, så vi sammen finder den bedste løsning for børnene og for jeres legeområde.

Ring til os på ✆ 86 60 37 20

…eller smid en kommentar, så vender vi tilbage hurtigst muligt!

Nikostine Pigens Logo

Skrevet af Praktikant, Trine Østergaard Jansen.

En tanke om “Leg, læring og trafiksikkerhed

  1. […] Der er mange fordele for barnet både nu og på længere sigt. Sanser, motorikken, koordination, krydskoordination, kondi og meget andet bliver trænet ved cykling og de forskellige cykellege. Læs mere herom på vores indlæg: Leg, læring & trafiksikkerhed […]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *