

Vores legeplads-proces: Vi gør det nemt at komme i gang
Et trygt og overskueligt forløb – skræddersyet til jeres behov
Når I skal have ny legeplads, skal det være trygt, gennemskueligt – og passe til jeres hverdag.
Hos Nikostine har vi en fast proces, der gør det nemt at tage næste skridt. I ved hele tiden, hvad der skal ske, hvem der gør hvad – og hvornår.
Vi sørger for alt det praktiske og tekniske, så I kan fokusere på det vigtigste: at skabe de bedste rammer for leg og læring.
Se vores proces trin for trin nedenfor.
Fra idé til færdig legeplads
Vi guider jer trygt igennem processen
En ny legeplads kan virke som et stort projekt. Men med den rette rådgivning og en struktureret proces bliver det både overskueligt og trygt.
Hos Nikostine tror vi på, at de bedste løsninger skabes i fællesskab og med en klar plan fra start. Her får I et overblik over, hvordan vi typisk griber processen an – fra første møde til færdig legeplads:
Opstart & behovsafklaring
Vi starter med en uforpligtende snak om jeres ønsker, udfordringer og rammer: Hvem skal bruge legepladsen? Hvad fungerer godt i dag og hvad savner I? Vi lytter, spørger ind og lærer jeres hverdag at kende.
Designforslag & sparring
Vi udarbejder et skræddersyet indretningsforslag baseret på jeres område, målgruppe og behov. Vi tænker i leg, læring og logistik og sender jer både inspiration og skitserforslag.
Tilbud & samarbejdsaftale
Når I er klar, sender vi et tilbud, som vi gennemgår sammen med jer, for at sikre, at I føler jer helt trygge ved løsningen, inden vi går i gang.
Planlægning & godkendelser
Vi hjælper gerne med alt det praktiske – byggetilladelser, dokumentation og øvrige krav. Vi sikrer, at alt er på plads, før vi sætter gang i projektet.
Levering & montering
Vores erfarne montører sørger for, at alt bliver monteret korrekt, sikkert og efter alle gældende standarder. Vi tester det hele grundigt – og rydder selvfølgelig pænt op efter os.
Gennemgang & garanti
Når legepladsen står færdig, gennemgår vi alt sammen. Vi afleverer dokumentation og sikkerhedscheck – med op til 10 års garanti. På udvalgte dele livsgaranti.
Tag jeres tanker og drømme med til første møde
– så hjælper vi jer med at gøre dem til virkelighed!
For at få det bedste udgangspunkt for processen, har vi lavet en inspirations- og huskeliste.
Den hjælper jer med at få det hele med til det første møde med jeres konsulent:
✔ Omfang og plads
Hvor stort er området?
✔ Ønsker og funktioner
Drømmer I om bestemte elementer?
(fx. balancebaner, hængekøjer, samarbejdszoner)
✔ Materialer og vedligehold
Har I præferencer for materialer?
(træ eller stål)
✔ Brugere og aldersgrupper
Hvem skal lege her?
(fx. små børn eller skolebørn)
✔ Budget
Har I en økonomisk ramme – eller skal der søges fonde eller støtte?
✔ Tidsramme
Hvornår skal den nye legeplads stå klar?