100%  dansk virksomhed  30 dages fuld returret på lagervarer  Her kan du handle med EAN  Personlig kundeservice, ring til os: 86 60 37 20  

Indelegetøj


Time Timer


For børn er det en vigtig læring at kende til fornemmelsen af tid, og hvor lang tid noget tager. For nogle børn med særlige vanskeligheder kan dette dog være ekstra svært. Her er en Time Timer et godt redskab, da uret helt visuelt viser, at tiden går og hvor lang tid, der er tilbage. Urskiven på en Time Timer består ganske enkelt af en rød urskive, der symboliserer tiden for eksempelvis en opgave, og når uret sættes i gang, bliver den røde urskive mindre og mindre. På den måde har barnet eller den voksne, der bruger uret, en klar fornemmelse af, hvor lang tid, der er gået, eller hvor lang tid det forventes, at man skal bruge på opgaven. De forskellige modeller af Time Timer ure er lydløse og er derfor ikke et forstyrrende element, hvis de for eksempel bruges i undervisningen. Dog har de fleste af urene en alarmfunktion, som man kan vælge at slå til, så barnet eller den voksne bliver gjort opmærksom på, at en opgave er løst. Time Timer ure er kort sagt en genial opfindelse, som kan hjælpe med at skabe ro og overskud i hverdagen derhjemme, i børnehaven eller i skolen.

En Time Timer skaber ro og overblik

Et Time Timer ur kan især være et godt redskab for børn med autisme eller ADHD, da det hjælper børnene med at finde ro og skabe et overblik. Fordi uret viser hvor lang tid, der er til målet, giver den store, røde urskive, der drejer rundt, klare rammer for barnet. Hvis skolearbejdet kan virke tungt, giver det desuden en fornemmelse af, hvornår den stillede opgave er overstået. Når barnet eller den voksne sætter uret til for eksempel 30 minutter, kan barnet tydeligt se, at den røde skive og dermed opgaven, bliver mindre og mindre. Fordelen med en Time Timer frem for eksempelvis et æggeur er netop det visuelle aspekt. Det gør det langt mere overskueligt for personer med kognitive vanskeligheder. Derfor er en Time Timer et godt, trygt og ofte vigtigt hjælpemiddel til især børn, men også voksne med særlige behov. Hvis man synes at den røde farve kan virke for voldsom, findes nogle af modellerne af Time Timer urene også med en urskive i andre farver. Find din nye Time Timer allerede i dag og glæd dig over, at du får gratis fragt, når du køber for mere end 500 DKK ekskl. moms.

Sorter efter: