Vandleg
Måske husker du Aquaplay fra du selv var barn? Aquaplay er stadigvæk det helt store indenfor vandleg. Vandkanalerne bygges sammen og børne kan nu lede vandet rundt i kanalerne. Rigtigt meget sandlegetøj kan sagtens bruges i en balje vand også - særligt sjov er vandkande og sandmølle. Hæld vandet fra den lille vandkande ned i tragten og se hvad der sker med hjulet, hæld langsomt og hæld hurtigt - er der forskel?
Det er vigtigt for børn at lege og eksperimentere med vand, så det er da heldigt, at vand i den grad drager børn! Vandlegen er med til at udvide børns kendskab til fx fysik og natur/teknik - hvad flyder, hvad synker og hvad sker der med det vand, vi kaster op i luften og som derefter rammer jorden? For ikke at glemme biologien, hvad sker der med vandet efter det har foladt glasset og ramt munden?